Overlæger advarer: 300.000 danskere lider af farlig sygdom uden at vide det. Her er kroppens signaler, du skal være opmærksom på

Mens kun en mindre andel er blevet diagnosticeret, anslås det, at omtrent 300.000 danskere i øjeblikket lever med en uopdaget, men alvorlig og behandlingskrævende sygdom. Sygdommen viser sig i al hemmelighed om natten, når øjnene er lukkede og søvnen dyb, men kan give diffuse symptomer i løbet af dagen. Derfor opfordrer flere af landets overlæger nu til, at man holder øje med en række bestemte kendetegn, som kan være med til at afsløre, om man selv, ens partner eller ens børn har lidelsen. »Der har ikke været nok opmærksomhed på søvnapnø. Vi diagnosticerer flere og flere, men slet ikke nok,« siger Rune Frandsen, som er overlæge på søvnmedicinsk afdeling på Rigshospitalet Glostrup: »Og det er rigtig skidt.« I dag oplever han – og flere af landets overlæger – at mange overser eller ignorerer de pågældende symptomer, som resulterer i, at lidelsen ofte først opdages, når følgesygdommene er indtruffet. »Der har været en udbredt forestilling om, at det kun er ældre, overvægtige mænd, som får søvnapnø,« siger Rune Frandsen: »Men det passer ikke. Alle kan få søvnapnø. Også yngre og normalvægtige.« Faktisk viser ny forskning, at særligt kvinder er udsatte, blandt andet fordi de ofte rammes af en mere alvorlig form. Tre årsager til søvnapnø Men først lidt generelt om søvnapnø. Undersøgelser viser, at 10-15 procent af mænd og 5-8 procent af kvinder har søvnapnø, men ifølge overlæger er kun omtrent 100.0000 danske patienter blevet identificeret og behandlet. Søvnapnø er karakteriseret ved, at man stopper med at trække vejret i løbet af natten, fordi den øvre del af luftvejene bliver blokeret. Disse vejrtrækningspauser – såkaldte apnøer – kan vare alt fra 10 til 60 sekunder ad gangen og indtræffe flere hundrede gange i løbet af en nat. Rune Frandsen forklarer, at der grundlæggende er tre årsager til, at man får søvnapnø. Den første er anatomi. »Vi kan se, at nogle har øget risiko for søvnapnø, fordi de eksempelvis har en kort hals, en kort hage eller en lille underkæbe, og så er der ikke nok plads til tungen,« siger han og tilføjer: »Vi ser også, at store mandler, som særligt børn har, kan give søvnapnø.« Den anden årsag er alder. Jo ældre man bliver, jo slappere bliver bindevævet i halsen. Og den tredje årsag er overvægt. Fedtet sætter sig alle steder, også i halsen og på tungen, og det blokerer for luftvejene, forklarer Rune Frandsen. Livstruende følgesygdomme Pauserne betyder, at mængden af ilt i blodet falder, og blodtrykket stiger. Ofte vågner man flere gange i løbet af natten for at få luft, men man kan som regel ikke huske det dagen efter. Derfor er det ganske få, som er klar over, at de stopper med at trække vejret, fortæller Rune Frandsen. »Hvis man kommer op på for mange vejrtrækningspauser i løbet af natten, så kan kroppen ikke længere kompensere for det. Og så begynder det at blive farligt. For så øges risikoen for en lang række følgesygdomme.« Flere studier viser således, at svær søvnapnø øger risikoen for en blodprop i hjernen med op til 90 procent, ligesom det øger risikoen for en hjertesygdom med 50 procent og leddegigt med 40 procent. Forskning fra 2021 fandt tilmed, at patienter med søvnapnø havde knap 30 procent øget risiko for at udvikle Alzheimers og 54 procent øget risiko for at udvikle Parkinsons. Særligt farligt for kvinder Poul Jørgen Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme og klinisk professor på Københavns Universitet, er en af landets førende læger på området. Han oplever, at patienterne ofte først opsøger en læge, når de er meget syge, og at de fleste først får en diagnose efter ti år. »Når vi diagnosticerer folk med søvnapnø, så har de typisk også fået andre følgesygdomme,« siger han og tilføjer: »Og det er problematisk. For så er effekten af behandlingen meget mindre, end hvis vi havde behandlet dem tidligere.« Sygdommen er især risikobetonet blandt kvinder, fortæller han. Det har han og en række andre forskere netop fastslået i et nyt, stort studie, som snart bliver publiceret. »Vi har været tilbøjelige til at underdiagnosticere kvinderne, fordi vi har haft den her forestilling om, at det kun er mænd, der får søvnapnø,« siger han: »Men det er ikke rigtigt. Når kvinder kommer i overgangsalderen, så udvikler de lige så hyppigt søvnapnø som mænd. Og det viser sig faktisk, at kvinder får en meget mere alvorlig form for søvnapnø. De har mange flere komplikationer end mænd.« Derfor opfordrer Poul Jørgen Jennum nu til, at alle, men måske især kvinder, reagerer hurtigere på symptomerne. For det kan reducere risikoen for følgesygdomme, øge livskvaliteten og potentielt redde liv, mener han. Disse symptomer skal du være opmærksom på Søvnapnø har en række forskellige kendetegn i løbet af dagen og natten. Om natten kan søvnapnø blandt andet vise sig ved: Snorken, ofte uregelmæssigt Urolig søvn Lange vejrtrækningspauser Natlige toiletbesøg Opvågninger, eventuelt med åndenød og hjertebanken Det er dog sjældent, at en person oplever alle symptomer. Og hvis man er alene, er det i øvrigt svært at opdage, om man snorker uregelmæssigt og holder lange vejrtrækningspauser, forklarer Eva Kirkegaard Kiær, som er leder af Dansk Center for Søvnkirurgi på Rigshospitalet. Derfor bør man især være opmærksom på kroppens signaler i løbet af dagen, siger hun. De kan være følgende: Morgenhovedpine Træthed Manglende energi og overskud Dårligt humør Øget irritabilitet Nedsat koncentrationsevne Dårlig hukommelse Nedtrykthed – depression Søvnanfald Nedsat sexlyst Også dagssymptomerne optræder i varierende grad og kan være meget diskret til stede. »Det er symptomer, som kan blive forvekslet med mange andre ting. Eksempelvis kan det godt ligne overgangsalderen hos kvinder. Og mange tænker også, det er almindeligt, at de er lidt trætte og uoplagte,« siger Eva Kirkegaard Kiær. Hun anbefaler, at man opsøger sin egen læge eller en øre-næse-hals-læge, hvis man kan genkende nogle af de pågældende symptomer. Her kan man blive henvist til eller få foretaget en søvnregistrering, som fortæller, om man har søvnapnø, og i så fald i hvilken grad. Behandlingen vil typisk være en såkaldt CPAP-maskine, som man skal sove med om natten. I nogle tilfælde kan man også overveje operation eller søvnapnøtandbøjle, forklarer Eva Kirkegaard Kiær. Hun anbefaler desuden også, at man, hvis man har en partner, holder øje med, om han eller hun snorker. »Op mod 70 procent af dem, der har svær snorken, har søvnapnø, hvor cirka halvdelen er behandlingskrævende. Så det er et åbenlyst symptom,« siger hun. https://www.berlingske.dk/vores-liv/overlaeger-advarer-300000-danskere-lider-af-farlig-sygdom-uden-at-vide